Handicap

Hvis du er i kørestol og har en ledsager med, kan I bruge kørestolsrampen for let adgang til og fra toget på strækningerne Skagen – Frederikshavn og Hirtshals – Hjørring, hvor der er meget lille afstand mellem tog og perron og næsten ingen højdeforskel. Kørestolsrampen findes til venstre lige op ad trappen ved indgangsdøren. Togene medtager kørestole med et maksimalt mål på 70 cm i bredden og 120 cm i længden og en vægt på maks. 300 kg. inkl. kørestolsbruger. Større eller tungere kørestole medtages ikke i togene. Derudover må kørestolen have en venderadius på maks. 150 cm. Kørestole med større venderadius, kan ikke medtages.

Er du handicappet og har brug for hjælp til at komme på eller af toget, kan du henvende dig til DSB Handicapservice. DSB varetager handicapservice for både egne tog og Nordjyske Jernbaners tog.

Klik her for mere information om medtagelse af kørestole

Du kan også benytte NT Flexhandicap.